d:/ftp_library/ermo/<br>http://www.nyvej.dk/mortensen<br>/<br>d:/ftp_library/ermo/<br>
		<table align="CENTER" border="0">
        <form action="JavaScript:history.go(-1)" id="FORM2" method="post" name="FORM2">
          <input name="submit" type="submit" value="Back">
        </form></table>

<META NAME="description" CONTENT="" Filliste (Detail Page). Erik Mortensen>
<META NAME="keywords" CONTENT=", filliste (detail page),  filliste (detail page), one file footprint, Ermo, TEST,JMC ">

<TABLE WIDTH="100%">

<TR><TD ALIGN="LEFT" VALIGN="BOTTOM" BGCOLOR=silver><FONT FACE="Arial, Helvetica, sans-serif" SIZE=4 COLOR="#FFFFFF"><B>&nbsp;Filliste (Detail Page)</B></FONT></TD></TR>
<TR><TD ALIGN="LEFT" VALIGN="TOP"><FONT FACE="Arial, Helvetica, sans-serif" SIZE=2>Use this page to view a single document on this web site.</FONT></TD></TR>
</TABLE>


<!-- begin karalist.asp -->
<!-- ---------------------------------------------------------- -->
<P><FONT FACE="Andale Mono, Monotype.com, Courier New, Courier, sans-serif" SIZE=4><B>d:\ftp_library\ermo\graves.html</B><BR>
<A HREF="http://www.nyvej.dk/mortensen/karaoke/d:/ftp_library/ermo/graves.html">http://www.nyvej.dk/mortensen/karaoke/d:/ftp_library/ermo/graves.html</A><BR></FONT>
<PRE>
    file size:  21.953 characters
 file created: &nbsp;<B>13. januar 2013 </B>&nbsp;15:20:45
last modified: &nbsp;<B>19. april 2011 </B>&nbsp;10:16:50
</PRE>
<FORM ACTION="karalist.asp" METHOD="POST">
<INPUT TYPE="HIDDEN" NAME="fsDIR" VALUE="d:\ftp_library\ermo\">
<TABLE BGCOLOR=silver><TR><TD>
<FONT TITLE="Use this text area to view this document. " FACE="Arial, Helvetica, sans-serif"SIZE=1><B>DOCUMENT CONTENTS</B></FONT><BR>
<TEXTAREA NAME="FILEDATA" ROWS=18 COLS=70 WRAP="OFF">&lt;!DOCTYPE HTML PUBLIC &quot;-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN&quot;&gt;
&lt;html xmlns:o=&quot;urn:schemas-microsoft-com:office:office&quot;
 xmlns:w=&quot;urn:schemas-microsoft-com:office:word&quot;
 xmlns=&quot;http://www.w3.org/TR/REC-html40&quot;&gt;
&lt;head&gt;
  &lt;meta http-equiv=&quot;Content-Type&quot; content=&quot;text/html; charset=us-ascii&quot;&gt;
  &lt;meta name=&quot;ProgId&quot; content=&quot;Word.Document&quot;&gt;
  &lt;meta name=&quot;Generator&quot; content=&quot;Microsoft Word 10&quot;&gt;
  &lt;meta name=&quot;Originator&quot; content=&quot;Microsoft Word 10&quot;&gt;
  &lt;title&gt;Mortensens, Gid Fanden havde Graves og Basedow&lt;/title&gt;
&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;

 &lt;o:DocumentProperties&gt;

  &lt;o:Author&gt;a00149&lt;/o:Author&gt;

  &lt;o:LastAuthor&gt;a00149&lt;/o:LastAuthor&gt;

  &lt;o:Revision&gt;4&lt;/o:Revision&gt;

  &lt;o:TotalTime&gt;30&lt;/o:TotalTime&gt;

  &lt;o:Created&gt;2005-07-16T04:17:00Z&lt;/o:Created&gt;

  &lt;o:LastSaved&gt;2005-07-16T04:22:00Z&lt;/o:LastSaved&gt;

  &lt;o:Pages&gt;1&lt;/o:Pages&gt;

  &lt;o:Words&gt;1453&lt;/o:Words&gt;

  &lt;o:Characters&gt;8867&lt;/o:Characters&gt;

  &lt;o:Company&gt;TDC IT Services&lt;/o:Company&gt;

  &lt;o:Lines&gt;73&lt;/o:Lines&gt;

  &lt;o:Paragraphs&gt;20&lt;/o:Paragraphs&gt;

  &lt;o:CharactersWithSpaces&gt;10300&lt;/o:CharactersWithSpaces&gt;

  &lt;o:Version&gt;10.6714&lt;/o:Version&gt;

 &lt;/o:DocumentProperties&gt;

&lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;&lt;!--[if gte mso 9]&gt;&lt;xml&gt;

 &lt;w:WordDocument&gt;

  &lt;w:Zoom&gt;BestFit&lt;/w:Zoom&gt;

  &lt;w:SpellingState&gt;Clean&lt;/w:SpellingState&gt;

  &lt;w:GrammarState&gt;Clean&lt;/w:GrammarState&gt;

  &lt;w:HyphenationZone&gt;21&lt;/w:HyphenationZone&gt;

  &lt;w:BrowserLevel&gt;MicrosoftInternetExplorer4&lt;/w:BrowserLevel&gt;

 &lt;/w:WordDocument&gt;

&lt;/xml&gt;&lt;![endif]--&gt;
  &lt;style&gt;
&lt;!--
 /* Font Definitions */
 @font-face
	{font-family:Verdana;
	panose-1:2 11 6 4 3 5 4 4 2 4;
	mso-font-charset:0;
	mso-generic-font-family:swiss;
	mso-font-pitch:variable;
	mso-font-signature:536871559 0 0 0 415 0;}
 /* Style Definitions */
 p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
	{mso-style-parent:&quot;&quot;;
	margin:0cm;
	margin-bottom:.0001pt;
	mso-pagination:widow-orphan;
	font-size:12.0pt;
	font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
	mso-fareast-font-family:&quot;Times New Roman&quot;;}
a:link, span.MsoHyperlink
	{color:blue;
	text-decoration:underline;
	text-underline:single;}
a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed
	{color:purple;
	text-decoration:underline;
	text-underline:single;}
p
	{font-size:12.0pt;
	font-family:&quot;Times New Roman&quot;;
	mso-fareast-font-family:&quot;Times New Roman&quot;;}
span.SpellE
	{mso-style-name:&quot;&quot;;
	mso-spl-e:yes;}
span.GramE
	{mso-style-name:&quot;&quot;;
	mso-gram-e:yes;}
@page Section1
	{size:595.3pt 841.9pt;
	margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;
	mso-header-margin:35.4pt;
	mso-footer-margin:35.4pt;
	mso-paper-source:0;}
div.Section1
	{page:Section1;}
--&gt;
  &lt;/style&gt;&lt;!--[if gte mso 10]&gt;

&lt;style&gt;

 /* Style Definitions */

 table.MsoNormalTable

	{mso-style-name:&quot;Tabel - Normal&quot;;

	mso-tstyle-rowband-size:0;

	mso-tstyle-colband-size:0;

	mso-style-noshow:yes;

	mso-style-parent:&quot;&quot;;

	mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;

	mso-para-margin:0cm;

	mso-para-margin-bottom:.0001pt;

	mso-pagination:widow-orphan;

	font-size:10.0pt;

	font-family:&quot;Times New Roman&quot;;}

&lt;/style&gt;

&lt;![endif]--&gt;
  &lt;meta name=&quot;Description&quot;
 content=&quot;Graves Sygdom, Basedow, h&amp;#248;jt stofskifte&quot;&gt;
  &lt;meta name=&quot;Keywords&quot;
 content=&quot;Graves Sygdom, Basedow, h&amp;#248;jt stofskifte&quot;&gt;
&lt;/head&gt;
&lt;body style=&quot;&quot; lang=&quot;DA&quot; link=&quot;blue&quot; vlink=&quot;purple&quot;&gt;
&lt;div class=&quot;Section1&quot;&gt;
&lt;table class=&quot;MsoNormalTable&quot; style=&quot;width: 549pt;&quot; border=&quot;0&quot;
 cellpadding=&quot;0&quot; cellspacing=&quot;0&quot; hspace=&quot;12&quot; width=&quot;732&quot;&gt;
  &lt;tbody&gt;
    &lt;tr style=&quot;height: 63.75pt;&quot;&gt;
      &lt;td rowspan=&quot;4&quot;
 style=&quot;padding: 0.75pt; width: 17%; height: 63.75pt;&quot; valign=&quot;top&quot;
 width=&quot;17%&quot;&gt;
      &lt;p class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;b&gt;&lt;span style=&quot;font-size: 7.5pt; font-family: Verdana;&quot;&gt;&lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;/span&gt;&lt;/b&gt;&lt;span style=&quot;font-size: 7.5pt; font-family: Verdana;&quot;&gt;&lt;br&gt;
      &lt;/span&gt; &lt;/p&gt;
      &lt;/td&gt;
      &lt;td style=&quot;padding: 0.75pt; width: 1%; height: 63.75pt;&quot;
 valign=&quot;top&quot; width=&quot;1%&quot;&gt;
      &lt;p class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;o:p&gt;&amp;nbsp;&lt;/o:p&gt;&lt;/p&gt;
      &lt;/td&gt;
      &lt;td colspan=&quot;3&quot;
 style=&quot;padding: 0.75pt; width: 82%; height: 63.75pt;&quot; valign=&quot;top&quot;
 width=&quot;82%&quot;&gt;
      &lt;p&gt;&lt;o:p&gt;&amp;nbsp;&lt;/o:p&gt;&lt;/p&gt;
      &lt;/td&gt;
    &lt;/tr&gt;
    &lt;tr style=&quot;height: 84pt;&quot;&gt;
      &lt;td style=&quot;padding: 0.75pt; width: 1%; height: 84pt;&quot; valign=&quot;top&quot;
 width=&quot;1%&quot;&gt;
      &lt;p class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;o:p&gt;&amp;nbsp;&lt;/o:p&gt;&lt;/p&gt;
      &lt;/td&gt;
      &lt;td style=&quot;padding: 0.75pt; width: 0%; height: 84pt;&quot; valign=&quot;top&quot;
 width=&quot;0%&quot;&gt;
      &lt;p class=&quot;MsoNormal&quot;&gt;&lt;o:p&gt;&amp;nbsp;&lt;/o:p&gt;&lt;/p&gt;
      &lt;/td&gt;
      &lt;td style=&quot;padding: 0.75pt; width: 66%; height: 84pt;&quot;
 valign=&quot;top&quot; width=&quot;66%&quot;&gt;
      &lt;p class=&quot;MsoNormal&quot; style=&quot;margin-bottom: 12pt;&quot;&gt;&lt;b&gt;&lt;span
 style=&quot;font-size: 18pt; font-family: Verdana;&quot;&gt;Mortensens!&lt;/span&gt;&lt;/b&gt;&lt;span
 style=&quot;font-size: 24pt; font-family: Verdana;&quot;&gt;&lt;br&gt;
      &lt;/span&gt;&lt;span style=&quot;font-size: 10pt; font-family: Verdana;&quot;&gt;&lt;br&gt;
      &lt;/span&gt;&lt;b&gt;&lt;span style=&quot;font-family: Arial;&quot;&gt;&lt;br&gt;
At leve med Graves og Basedow&lt;/span&gt;&lt;/b&gt;&lt;span
 style=&quot;font-size: 10pt; font-family: Arial;&quot;&gt;&lt;br&gt;
		&lt;/span&gt;&lt;span
 style=&quot;font-size: 8pt; font-family: Arial&quot;&gt;Af Erik Mortensen&lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;b style=&quot;&quot;&gt;Indsigt&lt;/b&gt;&lt;br&gt;
      &lt;span class=&quot;GramE&quot;&gt;&lt;br&gt;
&amp;nbsp; &lt;span style=&quot;&quot;&gt;&amp;nbsp;&lt;/span&gt;Jeg&lt;/span&gt; var ikke bange, men
n&amp;#230;rmest forundret. Jeg husker at jeg t&amp;#230;nkte, &amp;#8221;nu er det sket&amp;#8221;. Jeg kan
ikke have v&amp;#230;ret i besiddelse af skyggen af sund fornuft, for jeg
angrede ingenting, s&amp;#229; ikke livet passere revy for mit indre blik, ej
heller t&amp;#230;nkte jeg p&amp;#229; mine k&amp;#230;re. Fuldkommen paralyseret sad jeg der i
min l&amp;#230;nestol og form&amp;#229;ede ikke engang at ringe efter hj&amp;#230;lp. Nogle
minutter senere gik pulsen ned i et nogenlunde normalt leje, jeg kunne
slappe af og generobre evnen til at r&amp;#230;sonnere. &lt;br&gt;
&amp;nbsp; &lt;span style=&quot;&quot;&gt;&amp;nbsp;&lt;/span&gt;Jeg havde lige oplevet mit hjerte
g&amp;#229; fuldst&amp;#230;ndigt amok.&lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
&amp;nbsp; &lt;span style=&quot;&quot;&gt;&amp;nbsp;&lt;/span&gt;Denne oplevelse opstod som f&amp;#248;lge af
et endnu ikke indreguleret for h&amp;#248;jt stofskifte, &lt;i&gt;Graves Sygdom&lt;/i&gt;
eller &lt;i&gt;Basedow&lt;/i&gt;. Jeg n&amp;#230;vner h&amp;#230;ndelsen, fordi den satte d&amp;#248;den i
perspektiv. D&amp;#248;den var slet ikke implementeret i min verden p&amp;#229; dette
tidspunkt. Som 44-&amp;#229;rig m&amp;#229; man antage, at man er i besiddelse af en vis
m&amp;#230;ngde us&amp;#229;rlighed, ganske som man troede da man var yngre. Jeg havde
det j&amp;#230;vnt d&amp;#229;rligt p&amp;#229; det tidspunkt, men jeg vidste ikke, at det v&amp;#230;rste
slet ikke var overst&amp;#229;et, og at jeg senere kun &amp;#248;nskede at slippe v&amp;#230;k fra
denne sv&amp;#248;be der havde taget bolig i min krop. Senere overvejede jeg, at
den eneste rationelle m&amp;#229;de man kunne flygte p&amp;#229; med en sygdom af denne
art, var simpelthen ved at &lt;span class=&quot;SpellE&quot;&gt;terminere&lt;/span&gt;
forholdet mellem mig og livet &amp;#8211; at d&amp;#248;. Jeg skulle dog blive klogere.&lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;b style=&quot;&quot;&gt;Erfaring&lt;br&gt;
      &lt;/b&gt;&lt;span class=&quot;GramE&quot;&gt;&lt;br&gt;
&amp;nbsp; Tre&lt;/span&gt; &amp;#229;r senere, rig p&amp;#229; erfaring i alle facetter omkring
denne sygdom, kan jeg konstatere, at jeg har &amp;#230;ndret syn p&amp;#229; mange ting.
F&amp;#248;r jeg blev syg havde jeg den indstilling at man tog p&amp;#229; arbejde selvom
man egentlig
ikke var i stand til det. Jeg havde ikke s&amp;#229; meget til overs for folk
som lagde sig syge med lidt snue, kun et br&amp;#230;kket l&amp;#229;rben kunne
retf&amp;#230;rdigg&amp;#248;re at man tog nogle fridage. Min verden var firkantet og
sort/hvid, men jeg vidste ikke bedre. Jeg anede ikke, at menneskers
adf&amp;#230;rd kunne v&amp;#230;re styret af en allerhelvedes d&amp;#229;rlig dag &amp;#8211; p&amp;#229; grund af
en sygdom. Jeg husker en kollega, som over to omgange blev behandlet
for kr&amp;#230;ft og gik p&amp;#229; arbejde medens han var i kemoterapi. Jeg kunne ikke
forholde mig til det, syntes et eller andet sted at det var st&amp;#230;rkt, men
jeg vidste ikke i hvilken udstr&amp;#230;kning han led alle helvedes kvaler,
trods det faktum, at han lugtede ganske forf&amp;#230;rdeligt af stoffet han var
blevet pumpet fuld af, og at jeg blev helt d&amp;#229;rlig ved at v&amp;#230;re i samme
rum som ham. Senere f&amp;#248;lte jeg p&amp;#229; egen krop hvad det vil sige at v&amp;#230;re
helt ude p&amp;#229; overdrevet og miste grebet af t&amp;#248;mmerne der holder livets
heste i ave. &lt;span class=&quot;GramE&quot;&gt;&lt;br&gt;
&amp;nbsp; &lt;br&gt;
      &lt;/span&gt;&lt;span style=&quot;&quot;&gt;&amp;nbsp; &lt;/span&gt;Da to &amp;#229;r var g&amp;#229;et inds&amp;#229; jeg
langt om l&amp;#230;nge, at der ikke var noget at g&amp;#248;re, jeg var n&amp;#248;dt til at
str&amp;#230;kke v&amp;#229;ben og acceptere tingenes tilstand. Jeg havde hidtil
kategorisk n&amp;#230;gtet at v&amp;#230;re syg, hvilket for min omgangskreds nok har
virket fuldkommen t&amp;#229;beligt, for alle og enhver har kunnet se, at den
var helt gal. Men jeg levede og &amp;#229;ndede i det forf&amp;#230;ngelige h&amp;#229;b, at der
var en minimal chance for at blive helbredt p&amp;#229; en eller anden m&amp;#229;de. I
processen glemte jeg, at der eksisterer andre end mig selv i denne
verden. Det f&amp;#248;les godt at sige det, mindre godt at erkende det.&lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
&amp;nbsp; De to &amp;#229;r er mere eller mindre revet ud af min bevidsthed,
forl&amp;#248;bet var en lidelse af &lt;span class=&quot;SpellE&quot;&gt;Kristuske&lt;/span&gt;
dimensioner, men alligevel underligt distanceret. Fysisk led jeg af
mystiske symptomer som jeg ikke kunne finde nogen beskrivelse af nogen
steder - og l&amp;#230;gen rystede p&amp;#229; hovedet. Psykisk var jeg helt nede og
orkede faktisk ikke andet end at
sidde i min l&amp;#230;nestol. Arbejdet var den eneste redning i den periode,
men jeg gr&amp;#230;mmes n&amp;#229;r jeg t&amp;#230;nker p&amp;#229; hvad min familie, venner og kolleger
har m&amp;#229;ttet finde sig i. Jeg fors&amp;#248;gte at holde modet oppe ved at p&amp;#229;tage
mig en adf&amp;#230;rd som slet ikke kunne spejles i hvad jeg f&amp;#248;lte indeni. N&amp;#229;r
jeg var sammen med andre mennesker, grinede jeg og pjattede, men n&amp;#229;r
stuen lukkede sig sammen om mig, kom reaktionen: Jeg klappede sammen
som en karklud og drev ind i en t&amp;#229;ge. Min bedste ven var l&amp;#230;nestolen og
jeg slap den kun for at g&amp;#229; p&amp;#229; arbejde og ordne de huslige pligter - men
kun de mest n&amp;#248;dvendige. &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;b style=&quot;&quot;&gt;Optakten&lt;/b&gt;&lt;br&gt;
      &lt;span class=&quot;GramE&quot;&gt;&lt;br&gt;
&amp;nbsp; Jeg&lt;/span&gt; mist&amp;#230;nker alderen omkring f&amp;#248;rst i tyverne for at v&amp;#230;re
starten p&amp;#229; alt dette. Jeg var ofte hum&amp;#248;rsyg og irritabel, men ikke
v&amp;#230;rre end andre med samme personlighed som jeg. S&amp;#248;gning
p&amp;#229; hj&amp;#230;lp ud af denne tilstand lykkedes aldrig helt. Havde jeg p&amp;#229;
det tidspunkt vidst at r&amp;#248;de h&amp;#229;ndflader, konstant dump hovedpine og et
h&amp;#230;vet &amp;#248;jenl&amp;#229;g bet&amp;#248;d noget ildevarslende, havde jeg nok disponeret
anderledes. Jeg havde nok ogs&amp;#229; reageret anderledes ved den halv&amp;#229;rlige
blodtapning p&amp;#229; hospitalets ambulatorium, hvor jeg fik meddelelse om at
der var for mange hvide blodlegemer i mit blod. Jeg havde nok sl&amp;#229;et i
bordet hos min l&amp;#230;ge der afviste min foresp&amp;#248;rgsel med &quot;influenza&quot;.&lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
&amp;nbsp; &amp;#197;rene gik, og der var ingen &amp;#230;ndring p&amp;#229; tilstanden, som jo trods
alt var til at leve med. Jeg lignede jo stort set alle andre mennesker,
sk&amp;#248;nt lykkepiller gjorde det muligt at bevare facaden udadtil. Hvad jeg
ikke vidste var, at denne medicin desv&amp;#230;rre skulle vise sig at skjule
tydelige symptomer p&amp;#229;
for h&amp;#248;jt stofskifte.&lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
&amp;nbsp; En dag h&amp;#230;vede &amp;#248;jenl&amp;#229;get mere end s&amp;#230;dvanligt, og jeg fik en
henvisning til &amp;#248;jenl&amp;#230;ge, der f&amp;#248;rst forklarede det med et stik fra en
bi, men som dog senere anviste mig til unders&amp;#248;gelse p&amp;#229; &amp;#248;jenklinik.
Synet blev testet uden at der blev fundet noget, sk&amp;#248;nt jeg led af &lt;span
 class=&quot;SpellE&quot;&gt;dobbeltsyn&lt;/span&gt; i perioder. Kun en l&amp;#230;gekandidats
snarr&amp;#229;dighed reddede mig fra yderligere frustrationer, og jeg blev
sendt til blodpr&amp;#248;ve p&amp;#229; en &lt;span class=&quot;SpellE&quot;&gt;endokrinologisk&lt;/span&gt;
klinik hvor det kunne konstateres, at stofskiftet var let forh&amp;#248;jet. Man
ville dog ikke behandle det, men n&amp;#248;jedes med at tilbyde behandling med
binyrebarkhormon for det h&amp;#230;vede &amp;#248;je. &lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;span style=&quot;&quot;&gt;&amp;nbsp; &lt;/span&gt;Tilstanden blev um&amp;#230;rkeligt v&amp;#230;rre,
&amp;#248;jenl&amp;#229;get h&amp;#230;vede mere og mere, jeg fik ogs&amp;#229; sv&amp;#230;rt ved at koncentrere
mig og jeg opdagede for f&amp;#248;rste gang, at jeg havde en pumpe midt i
brystkassen &amp;#8211; mit hjerte kunne finde p&amp;#229; at banke helt vildt hurtigt. I
frustration kontaktede jeg en akupunkt&amp;#248;r der, uden at vide det,
startede en lavine i min krop. Det var noget af det vildeste
jeg nogensinde har oplevet. Jeg kommer til at t&amp;#230;nke p&amp;#229; filmserien
&quot;Alien&quot; hvor uhyrerne tvinger sig adgang ud af ofrenes brystkasser.
Knap s&amp;#229; slemt, men slemt nok endda. De klassiske symptomer p&amp;#229; for
h&amp;#248;jt stofskifte indtraf samtidigt: H&amp;#248;j puls, sitren, tynd mave, &lt;span
 class=&quot;SpellE&quot;&gt;intolerans&lt;/span&gt;
over for varme, sult. Det er s&amp;#229;ledes min pligt at advare mod
inkompetente alternative behandlere der ikke ved hvad de har med at
g&amp;#248;re.&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;
      &lt;p class=&quot;MsoNormal&quot; style=&quot;margin-bottom: 12pt;&quot;&gt;
		&lt;span
 style=&quot;font-size: 8pt; font-family: Arial&quot;&gt; &lt;span class=&quot;GramE&quot;&gt;&lt;b
 style=&quot;&quot;&gt;Behandlingen&lt;/b&gt;&lt;br&gt;
&amp;nbsp; &lt;br&gt;
      &lt;/span&gt;&lt;span style=&quot;&quot;&gt;&amp;nbsp; &lt;/span&gt;En ny omgang hos
endokrinologen gik ud p&amp;#229; at d&amp;#230;mpe stofskiftet med &lt;span class=&quot;SpellE&quot;&gt;Thycapzol&lt;/span&gt;,
hvilket ikke lykkedes s&amp;#230;rlig godt, for stofskiftet svingede op og ned,
og det var n&amp;#230;rmest umuligt at styre med faste doser. L&amp;#230;gerne forstod
ikke mine klager over &lt;span class=&quot;SpellE&quot;&gt;indsovningsproblemer&lt;/span&gt;,
      &lt;span class=&quot;SpellE&quot;&gt;tinitus&lt;/span&gt;, ondt i brystet p&amp;#229; grund af
det h&amp;#229;rdtarbejdende hjerte, uro og smerter i benene,
koncentrationsbesv&amp;#230;r, depression, h&amp;#230;vede og sviende &amp;#248;jne, generel
d&amp;#229;rlig livskvalitet. L&amp;#230;gerne sendte mig, vel i bar desperation, til
hjerteafdelingen, psykiater m.m. Der var ikke meget at le ad i den
periode, for i min tilstand var jeg ikke i stand til at argumentere og
har nok derfor v&amp;#230;ret lidt fjendtlig. Jeg forstod dog aldrig hvorfor der
ikke var en behandling der kunne lindre symptomerne, der n&amp;#230;sten ikke
var til at udholde.&lt;span class=&quot;GramE&quot;&gt;&lt;br&gt;
&amp;nbsp; &lt;br&gt;
      &lt;/span&gt;&lt;span style=&quot;&quot;&gt;&amp;nbsp; &lt;/span&gt;Behandlingen var ikke nogen
succes. L&amp;#230;gen foretog en radikal beslutning: Stofskiftet skulle drosles
ned til nul med &lt;span class=&quot;SpellE&quot;&gt;Thycapzol&lt;/span&gt; og h&amp;#230;ves til
noget n&amp;#230;r normal med &lt;span class=&quot;SpellE&quot;&gt;Eltroxin&lt;/span&gt;. Jeg skal
v&amp;#230;re &amp;#230;rlig og sige, at denne beslutning rystede mig og jeg n&amp;#230;gtede at
f&amp;#248;lge den. Det forl&amp;#230;ngede desv&amp;#230;rre processen, men &lt;span class=&quot;SpellE&quot;&gt;mis&amp;#233;ren&lt;/span&gt;
opstod kun som f&amp;#248;lge af, at jeg havde misforst&amp;#229;et l&amp;#230;gen. Jeg troede hun
mente, at stofskiftet i princippet skulle fjernes og det n&amp;#230;gtede jeg at
g&amp;#229; ind p&amp;#229;, for jeg havde ogs&amp;#229; i den lange sygdomsperiode oplevet at
stofskiftet var for lavt, og denne tilstand er om muligt endnu v&amp;#230;rre
end n&amp;#229;r stofskiftet er for h&amp;#248;jt. Enden p&amp;#229; det blev selvf&amp;#248;lgelig, at jeg
accepterede behandlingen og at jeg indgik i den over tre &amp;#229;r i stedet
for den normale periode p&amp;#229; to &amp;#229;r. Af det kan man l&amp;#230;re, at hvis ikke
l&amp;#230;gen har evnen til at kommunikere - og lytte - s&amp;#229; er man p&amp;#229; herrens
mark&lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
&amp;nbsp;&amp;nbsp; Et meget kendetegnende element i mit sygdomsbillede er, at
der g&amp;#229;r meget lang tid for kroppen at v&amp;#230;nne sig til en ny behandling.
Jeg
t&amp;#230;nker, at det tog et &amp;#229;rs tid f&amp;#248;r den nye behandling fik mig ind p&amp;#229; en
nogenlunde t&amp;#229;lelig tilv&amp;#230;relse hvor jeg fik overskud til at titte op
over en imagin&amp;#230;r kasses kant, og f&amp;#229; et indtryk af et normalt fungerende
liv. Dette var et vendepunkt. Jeg havde levet i mit eget helvede s&amp;#229;
l&amp;#230;nge, at jeg ikke syntes, at der var nogen redning ud af den, men nu
kunne jeg popul&amp;#230;rt sagt se lys for enden af tunnelen.&amp;nbsp;&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;
      &lt;p class=&quot;MsoNormal&quot; style=&quot;margin-bottom: 12pt;&quot;&gt;
		&lt;span
 style=&quot;font-size: 8pt; font-family: Arial&quot;&gt;&amp;nbsp; Af erfaring vidste
jeg, at hom&amp;#248;opatisk medicin i forbindelse med
en &lt;span class=&quot;SpellE&quot;&gt;&lt;i&gt;vegatest&lt;/i&gt;&lt;/span&gt; er en fremragende
metode der afholder behandleren fra at fejldiagnosticere. Det er ens
egen krop som fort&amp;#230;ller en maskine hvad der er galt. Jeg var kommet til
et punkt hvor jeg vidste, at jeg ville kunne m&amp;#230;rke hvis behandlingen
virkede. En dame i Roskilde fik jobbet og fandt selvf&amp;#248;lgelig en masse
der skulle rettes op p&amp;#229;. I dag er situationen den, at alle disse
mystiske symptomer, som jeg gik og d&amp;#248;jede med, er minimeret i
betragtelig grad. Jeg falder hurtigere i s&amp;#248;vn, forholdet til
omgivelserne p&amp;#229; det sociale plan er blevet anseeligt bedre, kulden og
uroen i benene er p&amp;#229; retur, h&amp;#230;velsen i mine &amp;#248;jne er faldet en anelse.
Der er stadig sorte dage, men de er til at leve med.&lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;b style=&quot;&quot;&gt;I dag&lt;/b&gt;&lt;br&gt;
&amp;nbsp;&lt;span class=&quot;GramE&quot;&gt;&lt;br&gt;
&amp;nbsp; Af uransagelige grunde er det h&amp;#248;je stofskifte nu &amp;#230;ndret til at
v&amp;#230;re for lavt. Det er at foretr&amp;#230;kke frem for h&amp;#248;jt idet man ikke mere
lever i
truslen om at f&amp;#229; fjernet halvdelen af skjoldbruskkirtlen eller at
hjernen br&amp;#230;ndes af p&amp;#229; langt sigt. Og dog - at have lavt stofskifte er
ligesom at k&amp;#248;re en bil p&amp;#229; 3 cylindre - trods indtagelse af korrekt 
		dosis medicin. Man kommer ikke rigtigt nogen
vegne. Muskler og hjerne f&amp;#229;r ikke &quot;br&amp;#230;ndstof&quot; nok og det m&amp;#230;rkes
naturligvis tydeligt i hverdagen hvor alt der absolut ikke er
n&amp;#248;dvendigt, f&amp;#229;r lov at ligge. Det har hjulpet en hel del efter at jeg
har f&amp;#229;et Liothyronin (T4) som jeg &amp;#229;benbart ikke danner nok af selv. Det
er et dyrt medikament som det tog nogle &amp;#229;r at overtale l&amp;#230;gen til at give
mig. &lt;/span&gt;&lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
		Troede egentlig ikke at der kunne ske mere, men h&amp;oslash;jere magter ville det 
		anderledes: Nu er Small Fiber Neuropathy ogs&amp;aring; st&amp;oslash;dt til. Det er en 
		bet&amp;aelig;ndelsestilstand i de tynde nervefibre som overf&amp;oslash;rer temperatur- og 
		tryksignaler, i mods&amp;aelig;tning til de tykke nervefibre som overf&amp;oslash;rer smerte. 
		Det er vilde symptomer og n&amp;aelig;sten ikke til at beskrive: Alt starter i 
		f&amp;oslash;dder og underben, siden breder problemet sig til h&amp;aelig;nder og arme. Det 
		f&amp;oslash;les som uh&amp;aelig;mmet uro og en underlig &amp;quot;sugen&amp;quot;. Der er n&amp;aelig;sten ingen 
		smerter, men kl&amp;oslash;e opst&amp;aring;r ofte og huden f&amp;oslash;les meget anderledes. 
		Tilstanden er vildt ubehagelig som desv&amp;aelig;rre f&amp;aring;r al opm&amp;aelig;rksomhed medens 
		det er v&amp;aelig;rst. &lt;br&gt;
		Den diagnosticeres ved hj&amp;aelig;lp af en termounders&amp;oslash;gelse (varme/kulde), men 
		inden da er der g&amp;aring;et lang tid med at overbevise alle om at der er noget 
		galt. Der skulle ogs&amp;aring; en del specialunders&amp;oslash;gelser til f&amp;oslash;r den kunne 
		diagnosticeres. Frustrerende. &lt;br&gt;
		Sygdommen er s&amp;aring; &amp;quot;ny&amp;quot;, at den ikke engang har f&amp;aring;et et dansk navn, faktisk 
		er det kun for nylig (dette skrevet i 2011) at den er blevet anerkendt 
		som v&amp;aelig;rende en sygdom. Tidligere har mennesker med denne sygdom sikkert 
		v&amp;aelig;ret antaget for at v&amp;aelig;re hypokondere men desv&amp;aelig;rre er der endnu ikke 
		noget at g&amp;oslash;re ved den. Man taler om at gammeldags lykkepiller kan hj&amp;aelig;lpe 
		hvis det bliver for slemt.&lt;br&gt;
		Fik af speciall&amp;aelig;gen oplyst at den er knyttet til diabetes, men dengang 
		forstod jeg ikke sammenh&amp;aelig;ngen, for jeg har ikke sukkersyge. Men desv&amp;aelig;rre 
		(eller heldigvis) har jeg opdaget, at et for h&amp;oslash;jt sukkerindtag forv&amp;aelig;rrer 
		tilstanden ganske v&amp;aelig;sentligt. Hermed er denne oplysning givet videre - 
		skulle du lide af Small Fiber Neuropathy.
      &lt;/span&gt;&lt;/p&gt;
      &lt;p class=&quot;MsoNormal&quot; style=&quot;margin-bottom: 12pt;&quot;&gt;
		&lt;span
 style=&quot;font-size: 8pt; font-family: Arial&quot;&gt;&amp;nbsp; I de &amp;#229;r der er
g&amp;#229;et, er efterretningerne v&amp;#230;ltet ind i min
hukommelse og har ventet p&amp;#229; at blive nedskrevet. Fortvivlelsen over
ikke at v&amp;#230;re i stand til, eller ikke have haft energien til at g&amp;#248;re det
medens b&amp;#248;lgerne gik h&amp;#248;jest, har v&amp;#230;ret stor. Jeg er derfor glad for at
kunne dele mine tanker med dig der l&amp;#230;ser dette. Er du patient,
vil jeg &amp;#248;nske dig &lt;span class=&quot;GramE&quot;&gt;al&lt;/span&gt; mulig held og lykke og
rigtig god bedring - jeg ved hvordan du har det. Er du p&amp;#229;r&amp;#248;rende, vil
min historie m&amp;#229;ske give dig inspiration til at give den omsorg der er
n&amp;#248;dvendig for at din k&amp;#230;re f&amp;#229;r et nogenlunde godt liv.&lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
Erik Mortensen&lt;/span&gt;&lt;span
 style=&quot;font-size: 10pt; font-family: Arial;&quot;&gt;&lt;br&gt;
      &lt;br&gt;
      &lt;/span&gt;
      &lt;b&gt;&lt;font size=&quot;1&quot;&gt;&lt;span
 style=&quot;font-family: Arial&quot;&gt;&lt;i&gt;L&amp;#230;ger er folk der giver medikamenter, som de ved lidt om, til
at helbrede sygdomme, de ved mindre om, til mennesker, som de intet ved
om. &lt;/i&gt; &lt;br&gt;
      &lt;/b&gt;Francois de Voltaire&lt;b&gt;&lt;br&gt;
		&lt;/b&gt;&lt;/span&gt;&lt;/font&gt;
      &lt;b&gt;&lt;span
 style=&quot;font-size: 10pt; font-family: Arial;&quot;&gt;&lt;br style=&quot;&quot;&gt;
		&lt;b&gt;
		&lt;span
 style=&quot;font-size: 7.5pt; font-family: Verdana; color: royalblue; text-decoration: none;&quot;&gt;
		&lt;a
 href=&quot;http://www.nyvej.dk/mortensen/&quot;&gt; &lt;span class=&quot;SpellE&quot;&gt;Tilbage
til Mortensen's&lt;/span&gt;&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;/b&gt;&lt;/p&gt;
      &lt;/td&gt;
    
&lt;/div&gt;
&lt;/body&gt;
&lt;/html&gt;
</TEXTAREA>
</TD></TR></TABLE>

<BR><BR>

</FORM>

<!-- ---------------------------------------------------------- -->
<!-- end karalist.asp -->

		<table align="CENTER" border="0">
        <form action="JavaScript:history.go(-1)" id="FORM2" method="post" name="FORM2">
          <input name="submit" type="submit" value="Back">
        </form></table>

<HR><FONT SIZE=1 FACE="Arial, Helvetica, sans-serif"><FONT COLOR=silver SIZE=3 FACE="Arial, Helvetica, sans-serif">Erik Mortensen</FONT>
<BR>12. juli 2026 &nbsp; 00:15:56
</BODY></HTML>